Risikostyring
Hvorfor risikostyring?
Når en virksomhed handler med udlandet, er det typisk forbundet med en række risici, som er værd at være opmærksom på.
Det kan eksempelvis ske, at en af dine leverandører går konkurs, eller der er udsving i valutakurser og renter.
Vores rådgivere hjælper dig med at identificere risici så du kan risikostyre og undgå unødvendige tab. Som erhvervskunde i Arbejdernes Landsbank tilbyder vi forskellige værktøjer og løsninger, som gør, at vi kan hjælpe dig med at håndtere potentielle trusler og gøre din virksomheds økonomi mere forudsigelig.
Vi har samlet et stærkt hold af specialister indenfor risikostyring af valuta og renter, som sidder klar til at hjælpe dig og din virksomhed. Book et møde i dag, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med risikostyring.
Hvad er risikostyring?
Risikostyring er en proces, hvor din virksomhed kortlægger og behandler de trusler, der kan påvirke forretningen. I dag står virksomheder overfor flere risici end nogensinde før, og de skal kunne agere i en konstant foranderlig verden.
Derfor er risikostyring blevet en særdeles vigtig proces, så du kan danne dig et overblik over potentielle risici, som kan have konsekvenser for virksomhedens fremtidige indtjening.
Risikostyring er relevant for alle virksomheder, og særligt hvis din virksomhed handler med udlandet. Det skyldes, at der eksempelvis kan være mange risikofyldte faktorer forbundet med handel i fremmed valuta.
Hos Arbejdernes Landsbank hjælper vi gerne med at lægge en overskuelig strategi for din virksomheds risikostyring.
Værktøjer til risikostyring
Der er forskellige værktøjer, som din virksomhed kan anvende til at risikostyre forretningen. Risikostyring er en process hvor vi hjælper virksomheden med at undgå tab, eller ubehagelige overraskelser som kan ende med uforudsete omkostninger:
Bankgaranti
Med bankgaranti sikres du betaling, hvis din kunde ikke kan betale - og omvendt. Det er et vigtigt, men ikke nødvendigt komponent, når din virksomhed indgår aftaler med kunder i udlandet.
Ved at opsætte en bankgaranti fjernes risikoen for ikke at modtage penge, og din virksomheds økonomi påvirkes derfor ikke, hvis modparten ikke kan betale.
Valutasikring
Når du handler med udlandet i en fremmed valuta, udgør udsving i valutakurser en risiko. Du kan nedbringe denne risiko ved at valutasikre.
Som erhvervskunde i Arbejdernes Landsbank kan du få hjælp til at vurdere, håndtere og afdække risikoen ved betalinger til og fra udlandet i fremmed valuta.
Likviditetsstyring
Ved at danne sig et overblik over virksomhedens nuværende og fremtidige likviditet kan du styre og planlægge virksomhedens økonomi.
Du kan blandt andet udforme prognoser over pengestrømme og valuta, hvilket kan give et indblik i, hvad I kan forvente af fremtiden. På den måde kan I bedre imødekomme og afdække eventuelle risici.
Rentesikring
Hvis din virksomhed har gæld eller andre kreditter, kan du ved hjælp at rentesikring gøre dine udstående mere forudsigelige.
Udsving i renten vil kunne påvirke jeres økonomi, men som erhvervskunde kan vi hjælpe dig med at skabe overblik over den risiko og give dig løsninger til, hvordan du rentesikrer din virksomhed.
Læs også
Bliv erhvervskunde
Tak for din interesse i at blive erhvervskunde hos os! Til at starte med er der nogle informationer, vi skal have fra dig for at hjælpe dig i retning af den løsning, der passer bedst til din virksomheds behov.
Vi beder dig udfylde nedenstående ansøgningsformular og uploade en række nødvendige dokumenter, så vi hurtigere kan behandle din ansøgning.
Hvis du ønsker en enkel løsning og din virksomhed ikke har en bank i forvejen, beder vi dig samtidig udfylde og uploade det Forretningsomfangsskema, der passer til din virksomhedstype.
Så snart vi har haft mulighed for at se på din henvendelse, kontakter vi dig for at aftale det videre forløb samt evt. behov for yderligere dokumenter og legitimation til oprettelsen.
Oprettelse af en erhvervskonto koster et engangsgebyr på 3.000 kr. og herefter er prisen 750 kr. pr. kvartal.