Erhvervsleasing
Få større fleksibilitet med erhvervsleasing
Leasing er blevet en populær finansieringsløsning for mange virksomhedstyper. Det er et alternativ til fx et erhvervslån eller en anden form for anlægsfinansiering.
Mange vælger leasing til finansiering af fx ny firmabil pga. fleksibilteten. Ved erhvervsleasing binder du ikke virksomhedens likviditet i et bestemt aktiv, og det frigiver likviditet til andre dele af din forretning.
Når du leaser, overtager du brugsretten i en bestemt periode. Men det er dit leasingselskab, der ejer og køber.
- Ingen likviditetsbinding - virksomheden binder ikke likviditeten til et køretøj eller et anlæg, og det giver større likviditet til f.eks. drift eller vækst af din forretning.
- Større budgetsikkerhed - der er ingen ekstraudgifter forbundet med f.eks. service hos en automekaniker, vægtafgifter el.lign. Det giver større kontrol med udgifter og større budgetsikkerhed.
- Større fleksibilitet - ved leasing er det muligt at sammensatte en aftale med flere løsninger bl.a. en fast service- og/eller vedligeholdelsesaftale afhængig af din virksomheds behov.
- Ingen mellemfinansiering - når virksomheden leaser, er der ingen mellemfinansiering af moms.
- Skattefradrag - virksomheden får skattefradrag på leasingydelser, og det er muligt at trække moms helt eller delvist fra.
Leasingformer for erhverv
AL Finans tilbyder erhvervsleasing gennem tre forskellige leasingmodeller;
- Finansiel leasing
Finansiel leasing er den mest udbredte form for erhvervsleasing. Her køber leasingselskabet aktivet, og som leasingtager overtager du brugsretten i leasingperioden. Finansiel leasing bruges ofte til finansiering af en firmabil eller en maskine. - Operationel leasing
Operationel leasing egner sig især til erhvervsleasing af biler og er en mere fuldintegreret leasingmodel. Her er udgifter til service, vedligehold, forsikring og brændstof ofte inkluderet i leasingydelsen. Her kan virksomheden f.eks. selv vælge model og mærke på den leasede bil. - Splitleasing
Splitleasing er en model, hvor leasingydelserne deles mellem en virksomhed og en privatperson. Splitleasing kan være relevant, hvis en virksomhed har medarbejdere, der kører meget erhvervskørsel og ønsker at benytte deres firmabil privat.
Valget af den rette leasingmodel afhænger af faktorer som likviditetsflow, virksomhedstype, og hvad I ønsker at lease.
Leasingpriser
Prisen på en leasingaftale afhænger af "aktivet" og øvrige behov.
Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for erhvervsleasing, kan du altid besøge os i et af vores seks lokale erhvervscentre.
Du kan også booke et møde med en erhvervsrådgiver, som kommer ud til din virksomhed og hjælper dig med at vurdere, hvilke finansieringsløsninger der giver bedst mening for din virksomhed.
Finanseringsmuligheder
Bliv erhvervskunde
Tak for din interesse i at blive erhvervskunde hos os! Til at starte med er der nogle informationer, vi skal have fra dig for at hjælpe dig i retning af den løsning, der passer bedst til din virksomheds behov.
Vi beder dig udfylde nedenstående ansøgningsformular og uploade en række nødvendige dokumenter, så vi hurtigere kan behandle din ansøgning.
Hvis du ønsker en enkel løsning og din virksomhed ikke har en bank i forvejen, beder vi dig samtidig udfylde og uploade det Forretningsomfangsskema, der passer til din virksomhedstype.
Så snart vi har haft mulighed for at se på din henvendelse, kontakter vi dig for at aftale det videre forløb samt evt. behov for yderligere dokumenter og legitimation til oprettelsen.
Oprettelse af en erhvervskonto koster et engangsgebyr på 3.000 kr. og herefter er prisen 750 kr. pr. kvartal.