Skip til indhold

Bankgaranti

En bankgaranti kan være et vigtig, hvis ikke nødvendigt, komponent, når din virksomhed indgår i aftaler eller handler med kunder. En bankgaranti er din modparts sikkerhed for at modtage penge, hvis din virksomhed ikke kan betale – og omvendt. Her kan du læse om de forskellige bankgarantier, og hvornår de er relevante for din virksomhed.
Arbejdernes Landsbank Indgang Vesterbrogade

Hvad er en bankgaranti?

En bankgaranti er en sikkerhed, der stilles, når du skal indgå aftaler med f.eks. en kunde, en udlejer eller leverandør. Garantien sikrer, at betalingen sker som aftalt.

Ved en bankgaranti påtager vi os som bank risikoen for tabet ved at stille garanti for betalingen på dine vegne. Ved nogle handler og kontrakter er en bankgaranti et krav, før en aftale kan indgås.

Fordele ved en bankgaranti

En bankgaranti beskytter både dig og dine sam­ar­bejds­part­ne­re mod tab. Det begrænser overraskelser og unødigt træk på virksomhedens likviditet.

  • Du undgår at betale forud ved f.eks. hus­le­je­be­ta­lin­ger.
  • Du belaster ikke virksomhedens likviditet.
  • Du kan finansiere leveringer med for­ud­be­ta­lin­ger fra dine kunder.
  • Du opnår større sikkerhed ved indgåelse af aftaler.
Få rådgivning - Book et møde

Typer af bankgarantier

Afhængigt af, hvilken type aftale eller kontrakt der er tale om, findes der forskellige bankgarantier:

Arbejdsgaranti

Købers sikkerhed for erstatning, hvis sælger ikke leverer varen eller udfører arbejdet.

Betalingsgaranti

Sælgers sikkerhed for betaling, hvis køber ikke kan betale for varen.

Udenlandske garantier

Ved im-/eksport til udlandet kan der kræves sikkerhed for, at betalingen, leverancen eller arbejdet udføres som aftalt.

Entreprisegaranti

Entreprenørens sikkerhed for betaling under en­tre­pri­se­pe­ri­o­den ved større byggeprojekter.

Forskudsgaranti

Købers sikkerhed for at få forskuddet tilbagebetalt, hvis leverancen eller varen ikke leveres.

Toldgaranti

Im-/eksportørens sikkerhed for at afgifter til f.eks. told­myn­dig­he­der kan udskydes.

Skriver Med Tusch På Papir

Eksempel på bankgaranti

En bankgaranti kan udformes på mange forskellige måder afhængig af de specifikke forhold i den konkrete aftale eller kontrakt.

En bankgaranti kan f.eks. bruges i forbindelse med leje af er­hvervslo­ka­ler. Det kan fungere som et alternativ, hvis en udlejer stiller krav om en forudbetaling på eksempelvis tre måneders husleje, før lejeaftalen kan indgås.

 

Kvinde Sidder Ved Pc På Kontor Foran Et Stort Vindue

Hvad koster en bankgaranti

Prisen for en bankgaranti afhænger af typen af garanti, ga­ran­ti­pe­ri­o­den og den konkrete situation. Ofte betaler man en bestemt procentdel af det beløb, der stilles garanti for pr. kvartal, og vi laver altid en ri­si­ko­vur­de­ring, før vi stiller garantien til rådighed.

Hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder for at få en bankgaranti indskrevet i dine kontrakter, kan du altid kontakte en er­hvervs­rå­d­gi­ver eller besøge et af vores seks lokale erhvervscentre.

Her sidder vores specialiserede er­hvervs­rå­d­gi­ve­re klar med personlig sparring om, hvilken type bankgaranti der er relevant for din virksomhed og giver størst sikkerhed mod tab i lige netop din situation.

Finanseringsmuligheder

Senior Mand Med Briller Står Foran Bygning

Ønsker du at blive erhvervskunde?

Da vi stadig er i gang med at lægge vores systemer sammen som en del af fusionen, vil du blive sendt videre til tidligere Sydbank. Men du kan være helt tryg. Du er i gang med at blive erhvervskunde i AL Sydbank.