Skip til indhold

NemKonto til erhverv

Alle virksomheder skal have en NemKonto. Det er den konto, som offentlige myndigheder kan indbetale på. Du kan selv vælge, hvilken konto der skal fungere som virksomhedens NemKonto. Det kan enten være en eksisterende erhvervskonto, eller du kan oprette en ny til formålet.
Mand Og Kvinde Står På Et Lager Og Kikker På En Pc
To Personer Sidder Ved Pc Og Peger På Papir Med Grafer

Hvad er en NemKonto til Erhverv?

NemKonto er det fælles danske ud­be­ta­lings­sy­stem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til virksomhedens NemKonto. Det er f.eks. på din virksomheds NemKonto, at du modtager overskydende skat og moms.

NemKontoen er tilknyttet din virksomheds CVR-nummer, og alle offentlige instanser kan indbetale til den, når du har oprettet den. Ad­mi­ni­stra­tio­nen med dine indbetalinger bliver lettet, det sikrer færre fejlbetalinger, og du undgår at skulle angive et kontonummer, hver gang du skal have penge fra en myndighed.

Du kan også bruge virksomhedens NemKonto til at betale kunder eller udbetale løn til dine medarbejdere. Her matcher NemKonto dine medarbejderes CPR-numre med de rette konti, og lønnen bliver automatisk udbetalt.

Læs mere om udbetaling til NemKonto

Overvejer du at skifte bank?

Glad Mand Bære Pc Under Armen Foran Glasvæg

Opret NemKonto til din virksomhed

Du vælger selv, hvilken erhvervskonto du ønsker at angive som din NemKonto. Hvis du har flere erhvervskonti, kan du vælge én af dine eksisterende. Det kan være din almindelige erhvervskonto, som du bruger til øvrige ind- og udbetalinger i virksomheden, eller du kan oprette en ny til formålet.

Det er nemt og hurtigt at oprette en NemKonto til din virksomhed hos Arbejdernes Landsbank. 

Kontakt os og få hjælp til at indberette din NemKonto korrekt
Smilende Mand Sidder Bag Pc

Ændre eller skift NemKonto for din virksomhed

Du kan altid tjekke, hvilken konto du har indberettet via selv­be­tje­nin­gen på Nemkonto.dk. Men hvis du vil ændre eller skifte din NemKonto, kræver det bankens involvering.

Hvis du skal oprette en NemKonto, eller du gerne vil ændre din nuværende konto, kan du få hjælp af din er­hvervs­rå­d­gi­ver hos os.

Er du nystartet selvstændig? Opret NemKonto via nemkonto.dk.

Læs også

Senior Mand Med Briller Står Foran Bygning

Ønsker du at blive erhvervskunde?

Da vi stadig er i gang med at lægge vores systemer sammen som en del af fusionen, vil du blive sendt videre til tidligere Sydbank. Men du kan være helt tryg. Du er i gang med at blive erhvervskunde i AL Sydbank.