Bankindlånet steg med 67 mia. i 2025

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet steg med 8 mia. kr. i december. Dermed kan vi gøre boet for 2025 op og konstatere, at bankindlånet steg med 67 mia. kr. sidste år og lyder på i alt 1.262 mia.kr. Det er en fremgang på 5,6%. Til sammenligning gik bankindlånet frem med 5,9% i 2024 og 5,4% i 2023.

Bankindlånet steg med 67 mia. kr. i 2025, og slår samtidig ny rekord. Deler vi det ud på hver voksne dansker, så er bankindlånet i gennemsnit vokset med omkring 12.000 kr. Det er vigtigt at understrege, at det beløb er ulige fordelt blandt danskerne, men vidner dog alligevel om solide og voksende opsparinger. Vi ser også de solide tendenser andetsteds i økonomien, hvor ar­bejds­mar­ke­det står stærkt trods store usikkerheder på den geopolitiske scene, et boligmarked i topform og pæn fremgang på ind­komst­fron­ten for mange danskere. En del danskere bør dog også overveje om placeringen af deres opsparing på en almindelig bankkonto er den rigtige, eller om der er andre og bedre muligheder.

Det samlede bankindlån svarer til at hver voksne dansker i gennemsnit har 258.000 kr. stående på helt almindelige bankkonti. Det er dog vigtigt at understrege, at fordelingen er meget ulige, og de fleste vil derfor ikke kunne genkende beløbet fra deres egen privatøkonomi.

Omkring 70% af bankindlånet er placeret på helt almindelige bankkonti, som fx en løn- eller budgetkonto, hvor man kan komme til pengene med det samme, mens den resterende del står på bankkonti med såkaldt binding, hvor man typisk får en lidt højere indlånsrente. Det er naturligvis altid fornuftigt at have en kontant reserve stående på almindelige bankkonti svarende til 2-3 netto må­nedsløn­nin­ger til daglige udgifter og uforudsete begivenheder. Har man mere stående end det, og som ikke er øremærket til nærtstående forbrug, så vil det dog være oplagt at placere opsparingen på anden vis. 

Her kan man med fordel overveje at investere pengene i fx aktier via en ak­ties­pa­re­kon­to. Det kræver selvfølgelig, at man har de lidt længere briller på, og har ri­si­ko­ap­pe­tit­ten til det, men det vil være en overvejelse værd. Man kan også overveje, om midlerne kan anvendes til ekstraordinært afdrag på gæld, indskud på pension eller ener­giop­ti­me­ring af boligen.