Skip til indhold

Beskæftigelsen fortsætter fremgang

Stimen af rekorder fortsætter og det i en tid med voldsomt international uro.

En Gruppe Står Og Snakker Sammen

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg med 1.653 personer i november, når der tages højde for sæson. Beskæftigelsen sætter dermed ny rekord med 3.074.000 lønmodtagere i arbejde. Sammenlignet med for et år siden er der i dag 38.600 personer flere i arbejde i dag.

Beskæftigelsen kører bare derudaf. Nok var fremgangen i november lavere end i de foregående måneder, men det ændrer ikke på, at vi er vidne til en stime af rekorder, som altså sker i en tid med voldsomt international uro. Vi må bare konstatere, at det danske arbejdsmarked står drønstærkt i en urolig tid. Fremgangen på ar­bejds­mar­ke­det sker tilmed over store dele af ar­bejds­mar­ke­det og er langt fra forbeholdt få brancher. Det er rigtig gode og robuste tegn.

Vi må jo sande, at tiden er usikker i øjeblikket med told, toldtrusler og mere til. Bekymringerne er klart til stede, og det kan også rokke ved økonomien. Men det er ikke noget, som har sat dybere spor. Dagens tal er simpelthen endnu et tegn på, at dansk økonomi står et rigtig godt sted, og flere be­skæf­ti­gel­ses­re­kor­der er med god sandsynlighed under opsejling.

Alene i 2025 er der kommet næsten 35.000 flere personer i arbejde. Det er så absolut godkendt med tanke på, hvad året har budt på at usikkerhed. Momentum er lige nu god, og vi forventer flere be­skæf­ti­gel­ses­re­kor­der. Stil­lings­op­sla­ge­ne er ikke så stærk som tidligere, men holder et fornuftigt niveau, og der er stadig en pæn efterspørgsel efter arbejdskraft.

Vi står i en tid med risici bestående af geopolitisk uro og nye toldtrusler fra USA, som også bærer på risikoen for at eskalere. Og det kan ske dag for dag og nærmest time for time. Men vi frygter for nuværende ikke en dybere tilbagegang i økonomien. Vi forventer, at ar­bejds­mar­ke­det fortsat vil præstere fornuftigt og har under perioder med corona, høj inflation og kraftigt stigende renter vist stor mod­stands­dyg­tig­hed og blevet ved sætte den ene be­skæf­ti­gel­ses­re­kord efter den anden.

Relaterede artikler