Når lånet er højst 60% af din boligs værdi, kan du hvert kvartal vælge – mod et gebyr, om du vil afdrage på lånet eller hellere være fri.
Hvis du ønsker den lavest mulige ydelse, kan du vælge afdragsfrihed i op til 30 år. Men hvis du lige nu eller på et senere tidspunkt ønsker at afdrage, kan du også det. Det er helt op til dig.
Hvis du afdrager på dit lån, kan du løbende vælge, om du vil skrue op eller ned for afdragenes størrelse ved at ændre lånets løbetid – mod et gebyr.
Det skyldes, at løbetiden er med til at bestemme afdragenes størrelse. Når du forkorter løbetiden, bliver afdragene større, og hvis du forlænger løbetiden, bliver afdragene mindre.
Lånets samlede løbetid kan maksimalt være 30 år.