ECB sænker renten igen

Det er syvende gang, at ECB sænker renten på mindre end et år.

ECB fastholder rekordlav rente

Den Europæiske Centralbank, ECB, sænker renten med 0,25 procentpoint. Det er tredje ren­te­ned­sæt­tel­se i år og syvende gang siden juni sidste år, at ECB sætter renten ned. Indlånsrenten lyder nu på 2,25%. Renten toppede sidste år på 4,00%.

ECB sænker renten igen og sender lidt af et påskeæg afsted til danske boligejere med variabel rente. Det er syvende gang, at ECB sænker renten på mindre end et år. Og der er masser af argumenter til at sende renten sydover, hvor der er kommet langt bedre styr på inflationen, og væksten endnu ikke rigtig er kommet i gang. Det inviterer i høj grad til ren­te­ned­sæt­tel­ser, og det bliver næppe den sidste i år.

Dagens ren­te­ned­sæt­tel­se er godt nyt for boligejere med variabel rente. Her er renten især påvirket af ECB og Nationalbanken. Mange boligejeres lån med variabel rente med l med lånet F-kort er knyttet op på Cita 6-renten. Her oplevede de fleste boligejere et rentedyk på omkring 1 procentpoint ved årsskiftet, og mere kan være på vej, når renten fastsættes næste gang pr. 1. juli. Med de nuværende renter går boligejerne en ny rente i møde, som er knap 0,40 procentpoint lavere. Og det kan blive mere endnu, såfremt ECB fortsætter med at sænke renten.

Der er kommet langt bedre styr på inflationen, som senest er opgjort til 2,2% og ker­ne­in­f­la­tio­nen til 2,4%. Det er umådeligt tæt på målsætningen på 2%. Tilbage i 2022 toppede inflationen i eurozonen på mere end 10%. Samtidig viser økonomien fortsat forkølet vækst. Usikkerheden for fremtiden er blevet langt større efter Trumps toldudmelding, men vi tror for nuværende ikke, at det vil få afgørende betydning for ECB. Derfor er vores forventning til ECB også nogenlunde uændrede, og vi tror på yderligere 1-2 ren­te­ned­sæt­tel­ser i år.

Vi forventer, at Nationalbanken følger med senere i dag og tilsvarende sænker renten med 0,25 procentpoint. I det tilfælde vil ind­skuds­be­vis­ren­ten hos Nationalbanken komme ned på 1,85%.

Relaterede artikler