Forbrugertilliden får endnu et slag

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den falder endnu engang fra -15,5 i marts til -17,0 i april. Det er den laveste for­bru­ger­til­lid i præcis 2 år, og for­bru­ger­til­li­den er kun målt værre under corona og af et par omgange tilbage i 1980´erne i statistikkens levetid, som går helt tilbage til 1974. I 2022 blev for­bru­ger­til­li­den målt til rekordlave -37. Indsamlingen af svar foregik i de første to uger af april samt nogle dage inden månedsskiftet, så størstedelen af svarene er givet efter 2. april, hvor tol­dud­mel­din­ger­ne fra USA blev intensiveret.

For­bru­ger­til­li­den får nye tæv i april. Vi skal da heller ikke lede længe efter mulige forklaringer til den tiltagne pessimisme på økonomiens vegne, som i vores optik i høj grad skyldes de massive toldmeldinger fra USA i starten af april. Det har ført til mærkbart forøget økonomisk usikkerhed, men har også fået blandt andet ak­tie­mar­ke­der­ne til at svinge ganske kraftigt. Den store usikkerhed sætter sig ikke overraskende i danskernes økonomiske humør, hvor både forventningen til dansk økonomi og egen privatøkonomi i fremtiden er mærkbart forværret.

Det er især frem­tids­ud­sig­ter­ne for dansk økonomi, som har trukket markant ned i for­bru­ger­til­li­den i de seneste måneder, og altså gør det igen i april. Vi skal årtier tilbage for at finde et tilsvarende negativt syn på forventningen til dansk økonomi. Frem­tids­ud­sig­ter­ne var egentlig ikke prangende i forvejen, men har altså fået et ordentlige gok i de seneste måneder med først toldtrusler og siden markante tol­dud­mel­din­ger fra USA.

Ser vi på danskernes syn på deres egen privatøkonomi, så tager den et nyt dyk i april. Det kan formentlig tilskrives de massive hug der har været til aktierne, som blandt andet rammer danskernes pen­sions­op­spa­ring, hvor mange har set, at værdien af opsparingen er dykket. I forvejen så danskernes syn på egen privatøkonomi ikke ligefrem prangende ud, hvor in­f­la­tions­chok­ket stadig sidder i mange. For­bru­ger­pri­ser­ne er da også 15% højere i dag end for fire år siden, mens fø­de­va­re­pri­ser­ne er 28% højere. Også renterne ligger højere, og det gør samlet set, at udgifterne er forøget hos mange familier.

Det højere prisniveau, økonomisk usikkerhed og en mildt sagt sløj for­bru­ger­til­lid tæller alt sammen på minussiden for pri­vat­for­bru­get. Der er dog også mange lodder på plussiden. For med rekordhøj beskæftigelse, meget mere ro omkring inflationen, rentefald og pæne lønstigninger for mange danskere, så er der lagt et solidt fundament for potentialet til, at pri­vat­for­bru­get igen vil stige. Vi forventer samlet set, at de positive elementer overgår de negative og usikre elementer, hvorfor vi forventer fremgang i pri­vat­for­bru­get i 2025.